Håndværksrestaurant · København

BÁNH MÌ, UNFILTERED.

Bánh mì har rødder i Vietnam, og det vietnamesiske DNA løber gennem alt, vi laver. Vi bager vores eget brød hver morgen og gør den til vores egen. Ikke en kopi af noget andet.

En bánh mì på stålbakke med koriander, pickles, chili og peanuts

Håndværket

Tre dage. Det er hvad det tager.

Vores pork belly tager tre dage at lave. Sådan gør vi.

Sprødstegt pork belly med karamelliseret skind, klar til en bánh mì
01

Vi blancherer

Dag ét blancheres pork belly-stegen i vand, eddike og salt. Så ryger den i køleskabet i to dage for at tørre skindet ud.

02

Vi tørrer skindet

Dag to ligger den og tørrer i køleskabet. Tørt skind bliver til sprødt skind. Det kan ikke fremskyndes.

03

Vi tilbereder

Dag tre får den en dry rub og kommer i airfryeren for maksimalt sprøde svær og mørt kød.

Hjemmebagt bánh mì burde være standard i København. Det er det ikke. Så vi gør det selv.

Vi bager brødet fra bunden hver morgen. Ingen optøede baguettes med en skorpe, der flænser ganen. Bare friskt brød og fuld kontrol over det vigtigste i en bánh mì.

Vi er ikke bundet af tradition. Vi er seriøse om håndværket bag det vi laver, og vi er frie til at eksperimentere. En satay fra Thailand i en vietnamesisk bánh mì er ikke ude af karakter. Det er nysgerrighed.

Bánh mì, unfiltered.

KULTUREN

Folk kommer ikke for at imponere nogen. De kommer fordi det er godt.

Anmeldelser

Fra gæsterne

“The bread is the key ingredient, the closest to the real thing. And I’m Vietnamese.”

Celina FerrariGoogle

“The Pork Belly bánh mì was delicious. Perfect bread, great crunch, one of the best I’ve had.”

Lisa MooreGoogle

“High quality bánh mì and noodle bowls at amazingly reasonable prices for central Copenhagen.”

Ewen McPhersonGoogle

Catering

Vi tager køkkenet med ud

Samme brød, bagt samme dag. Samme pork belly, samme kylling, samme friske urter. Vi sætter en bánh mì-bar op til firmafrokosten, festen eller release-partyet. Vi leverer også større ordrer over hele Sjælland. Fra kødelskere til veganere. Vi dækker jeres behov, hele vejen rundt.

Få et catering-oplæg
Noodle salad med tofu og friske grøntsager

Jobs

Bliv en del af Banh Banh

Vi ansætter folk, der gider håndværket. Du lærer at bage brødet om morgenen, lave fyld, pickles og dressinger fra bunden og holde tempoet, når der er fuldt hus. Og så vægter vi sammenhold lige så højt som håndværket. Her vil vi hinanden. Ingen erfaring krævet, bare lyst til at lære det ordentligt.

Søg job

Eller skriv direkte til hello@banhbanh.dk

Lucas foran Banh Banh
Lucas På vej til manager · Falkoner Allé

Lucas kom til Banh Banh direkte efter værnepligten i Hæren. Han startede bag disken og lærte køkkenet at kende vagt for vagt. I dag står han til at blive manager på vores nye sted på Falkoner Allé.

FAQ

Spørgsmål & svar

Hvad er en Bánh Mì?

En bánh mì er en vietnamesisk sandwich på en sprød baguette, fyldt med marineret kød eller tofu, friske grøntsager som syltede gulerødder og kinaradise, koriander og en dressing. Den opstod, da franskmændene tog baguetten med til Vietnam. Vietnameserne gjorde den til deres egen med lokale råvarer, urter og pickles.

Hvad koster en Bánh Mì?

En klassisk Bánh Mì koster 85 kr. Vælger du en combo, får du fritter, dip og 0,33 l sodavand for 135 kr.

Hvad koster jeres nudelsalater?

Vores nudelsalater koster 109 kr. for en single, og 159 kr. som combo med fritter, dip og 0,33 l sodavand.

Leverer I mad?

Ja, vi leverer mad via vores hjemmeside og via bestillingspartnere. Ved større ordrer over 25 kuverter kan du skrive en mail og få et oplæg.

Hvad er jeres åbningstider?

Vi har åbent alle ugens dage fra kl. 11.00 til 21.00, så du altid kan få stillet sulten.

Hvor ligger I i København?

Vi holder til i hjertet af København på Kattesundet 8. Fra 8. august åbner vi også på Falkoner Allé 80 på Frederiksberg.

Hvilke fyld kan jeg vælge?

Du kan få både bánh mì og nudelsalat med kylling, gris, oksekød eller tofu.

Laver I større ordrer / catering til møder og events?

Ja. Skriv hvor mange I er og tidspunktet, så finder vi en løsning.

Kan jeg forudbestille til et bestemt tidspunkt?

Ja. Vælg tid i checkout, så har vi den klar, når du er der.

Brødet er bagt.

Bestil online til afhentning. Vi gør den klar, du henter den frisk.

Gå til bestilling

Du sendes videre til vores bestillingsside.